Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elevkurser - Elevprofil, optagelse og holdsammensætning

Elevkurser på Kompetencecenter Dyslexia

Elevkurser på Kompetencecenter Dyslexia er målrettet elever i 4.-9. klasse med ordblindevanskeligheder. Kompetencecenter Dyslexia dækker Gentofte Kommunes folkeskoler, specialskole og ungdomsskole. 

Elevprofil

Overordnet elevprofil for elever på kursus på Kompetencecenter Dyslexia 

  • Eleven har ordblindhed (eller der er mistanke herom) 

  • Eleven har behov for undervisning i kompenserende it-redskaber

  • Eleven er motiveret for deltagelse i undervisningen og brug af it-redskaber 

  • Forældrene støtter op om kursus og brug af it-redskaber 

  • Eleven drager nytte af holdundervisning 

  • Eleven skal kunne tages ud af undervisningen i klassen 

  • Eleven er klar til skift mellem skolen og kursus på Kompetencecenter Dyslexia 

Optagelse på et kursus

For at blive optaget på et kursus på Kompetencecenter Dyslexia kræver det, at elevens skole har sendt en ansøgning. Ansøgningen udfyldes af både elevens lærere, skolens læsevejleder og elevens forældre, hvorefter den sendes til Kompetencecenter Dyslexia. Ansøgningen indeholder blandt andet en pædagogisk beskrivelse af eleven samt en evt. ordblindetest og Kompetencecenter Dyslexias staveprøve. Der er ansøgningsfrist én gang om året til kommende skoleår. Ansøgningsfristen ligger primo maj.

Elevens hjemskole og forældre modtager inden sommerferien et brev på Aula fra Kompetencecenter Dyslexia om optagelse på kursus og vigtige datoer.

Holdsammensætning

Holdene på Kompetencecenter Dyslexia sammensættes på tværs af kommunens 11 folkeskoler. Holdene inddeles efter læse-staveniveau og klassetrin, samt om eleverne har været på kursus før. Eleverne bliver tilbudt et kursus, der bedst muligt matcher deres individuelle behov. Vi har følgende typer af kurser: Begynderkurser, udvidede kurser (sol og stjerne) og prøveforberedende kurser (8.-9. klasse).