Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tegn på ordblindhed

Hvad kan man være opmærksom på? 

I nedenstående punkter gives eksempler på hvilke tegn, man kan være opmærksom på i indskolingen og mellemtrin/udskolingen. Hvis du oplever, at din elev eller dit barn har svært ved fx bogstavernes lyde og laver læse- og/eller stavefejl, der er karakteristiske for elever med ordblindhed, så tag fat i læsevejlederen på din skole, der kan hjælpe med at teste og udrede. I kan sammen herefter lave en plan for, hvordan eleven bliver støttet bedst muligt.
 

Opmærksomhedspunkter ift. tidlige tegn på ordblindhed i 0.-3. klasse

  • Der er ordblindhed i elevens familie
  • Eleven har svært ved at tillære sig bogstavernes navne og form ​​
  • Eleven er udfordret på sin lydlige opmærksomhed fx at kunne sige den første lyd et ord
  • Eleven har svært ved at forbinde bogstav med lyd og/eller lyd med bogstav​​
  • Eleven har (haft) sproglige vanskeligheder
  • Eleven benytter ikke-lydlige strategier til læsning (udenadslære, gætter ud fra billeder, gætter ud første bogstav i ordet)​​
  • Eleven har nedsat verbal hukommelsesspændevidde (har fx svært ved at huske en sætning og gentage den)
     

Opmærksomhedspunkter ift. tegn på ordblindhed i 4.-9. klasse

  • Eleven læser med nedsat læsehastighed
  • Elevens læse-/stavefejl er karakteristiske for elever med ordblindhed (Lydstridige fejl). Det kan fx være:
    • Ombytninger -  fx birk > brik
    • Forvekslinger – fx biks – bits
    • Udeladelser – fx katastrofe > kastofe
    • Tilføjelser – fx slut > slute
  • Eleven har svært ved at forstå alderssvarende tekster, som han/hun læser uden oplæsningsstøtte
  • Elevens niveau v. læsning og skrivning af tekster, er lavere end elevens mundtlige niveau

 

Referencer

Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Hans Reitzels Forlag. 

Elbro, C. (2014). Læsning og læseundervisning (3rd ed.). København: Hans Reitzels Forlag. 

Elbro, C., Borstrøm, I., & Petersen, D. K. (1998). Predicting Dyslexia from Kindergarten: The Importance of Distinctness of Phonological Representations of Lexical Items. Reading Research Quarterly, 33(1), 36–60. http://www.jstor.org/stable/748172