Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stjernehold 5.-7.kl.

Elevprofil

Fortsætterkurserne for elever i 5.-7. klasse er målrettet elever med ordblindevanskeligheder, som er meget udfordrede i læsning og/eller skrivning, og som pga. deres ordblindevanskeligheder er udfordrede i deres deltagelse i klassens almene undervisning. Eleverne har særligt behov for at forbedre sine rutiner i brug af it-redskaber og for, at lærerteamet arbejder med ordblindevenlig undervisning. 

  • Eleven er meget udfordret i læsning og/eller stavning fx  
  • Læseniveau på lix 10 eller derunder 
  • Udfordret i lydprincip 1 for enkeltbogstaver 
  • Behov for at anvende tale-til-tekst under skrivning 
  • It-redskaber er en nødvendighed for at kunne løse læse- og skriveopgaver i klassens undervisning 

Indhold på kurset 

Indholdet på kurserne tilpasses efter elevernes niveau og klassetrin. Formålet med undervisningen er, at eleverne forbedrer, hvordan de bruger kompenserende it-redskaber (fx AppWriter) til læsning og skrivning i skolen. Derudover kan undervisningen indeholde fx opmærksomhed på bogstavernes lyde, læsetræning og skrivestrategier. På kurset vil vi tale med eleverne om, hvad det vil sige at have ordblindevanskeligheder, og vi skaber rammerne for, at eleverne kan dele oplevelser og tanker med os og hinanden. 

Et fortsætterkursus for elever i 5.-7. klasse består som udgangspunkt af 2 x 1 uges kursus fordelt ud over skoleåret. Eleverne er på kurset alle dage i kursusugerne. Kurset er intensivt og skal derfor prioriteres i de pågældende uger. Deltagelse i den almene undervisning 

Opfølgning i klassen - coteachingforløb 

Efter begge kurser vil en skolekonsulent fra Kompetencecenter Dyslexia følge op i elevernes undervisning på deres respektive skole. Formålet med besøgene er bl.a. at støtte op om elevernes anvendelse af it-redskaber og generelle deltagelse i undervisningen og derudover sparring med lærere/ressourcepersoner. Metoden vi bruger til opfølgning i klassen fra skoleåret 22-23, vil være inspireret af co-teaching. En skolekonsulent fra Kompetencecenter Dyslexia vil altså deltage i elevens almene undervisning og støtte klassen og læreren i at arbejde ordblindevenligt, fx ved at lave stationsundervisning med fokus på brug af AppWriter. Formålet med opfølgningen er at støtte op om elevens anvendelse af it-redskaber og generelle deltagelse i undervisningen. Derudover har opfølgningen fokus på at give sparring til elevens lærere/ressourcepersoner.