Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kurser til medarbejdere

Kompetencecenter Dyslexia udbyder følgende kurser/workshops til medarbejdere på folkeskoler i Gentofte Kommune i skoleåret 23/24. Tilmelding til skal ske til skolekonsulent Charlotte Holm på Aula. Skriv din stilling, skole og hvilket kursus, du vil tilmeldes. 

Oversigt over kurser til medarbejdere i 23/24

It-kurser for medarbejdere (Basis-it)

På it-kurser for medarbejdere gennemgår vi de it-redskaber, som eleverne lærer at bruge på vores kurser, hhv. AppWriter og Nota. Vi sparrer også omkring, hvordan man kan få implementeret it-redskaberne i undervisningen, og hvordan man kan støtte sin elev i at anvende it-redskaber i hverdagen. Vi afholder to it-kurser i skoleåret 23/24. It-kurserne har samme indhold og er på basis-niveau.

Datoer for it-kurserne er:

  • Onsdag d. 6. september 2023 kl. 13.30-16 (uge 36)

  • Mandag d. 29. januar 2024 kl. 13.30-16 (uge 5)

Workshop om undervisning til elever med ordblindevanskeligheder

Kompetencecenter Dyslexia afholder workshops for undervisere i hhv. engelsk og matematik. med fokus på brugen af it-redskaber i engelsk samt en gennemgang af undervisningsmaterialet "HELP", der gennemgår bogstav-lyd-forbindelser på engelsk på en meget systematisk måde.

Dato for workshops

  • Engelsk: Onsdag d. 8. november 2023 kl. 14-16 (uge 45)
     
  • Matematik: Onsdag d. 10. april 2024 kl. 14-16 (uge 15)