Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Når du som lærer, har en elev på kursus

Når en elev får et kursus på Kompetencecenter Dyslexia, er der forskellige aktiviteter for elevens lærerteam. 

Under og efter elevens kursus

Den sidste dag på kurset deltager en af elevens lærere i Lærer-elev-dag i 1,5 time. Eleven viser sin lærer, hvordan han/hun arbejder digitalt, og der udarbejdes i samarbejde nogle mål for eleven, hvor der aftales, hvordan eleven støttes på skolen ift. fx brug af it-redskaber. Der er på hovedparten af kurserne Lærer-elev-dag både på første og anden kursusdel. Det må meget gerne være to forskellige lærere, der kommer til de to lærer-elev-dage.

Evaluering

Efter et kursusforløb skriver elevens underviser en evaluering. Evalueringen indeholder blandt andet information om kursusindhold. Underviseren fra Kompetencecenter Dyslexia sender evalueringen til forældrene med lærerteamet og læsevejleder CC på Aula.

Opfølgende møde med elevens lærerteam

I forbindelse med et kursus på Kompetencecenter Dyslexia vil en skolekonsulent fra Kompetencecenter Dyslexia deltage på et teammøde med elevens årgangsteam. Mødets formål er at tale om kursusindhold på Kompetencecenter Dyslexia og ordblindevenlig undervisning. Kompetencecenter Dyslexia står derudover til rådighed som sparring i udarbejdelse af handleplaner for eleverne. 

Opfølgning på skolen (co-teaching-forløb)

På særlige hold (stjerne- og solhold) vil en skolekonsulent fra Kompetencecenter Dyslexia følge elevens undervisning i forbindelse med kursusforløbet. Skolekonsulenten kontakter elevens lærerteam om planlægning af opfølgningen. Formålet med opfølgningen er bl.a. at støtte op om elevernes anvendelse af it-redskaber og generelle deltagelse i undervisningen og derudover give sparring til elevens lærere/ressourcepersoner.